Osteopati, specialiseret fysioterapi og idrætsklinik

Her spiller du en aktiv rolle i din behandling. Derfor er bevægelse altid en del af din behandlingsplan.

Osteopati, specialiseret fysioterapi og idrætsklinik

Her spiller du en aktiv rolle i din behandling. Derfor er bevægelse altid en del af din behandlingsplan.

Har du brug for hjælp?

Det kan jeg hjælpe dig med

Skader og smerter

Har du fået hold i nakken, har du en sportsskade eller døjer du med spændingshovedpine eller rygsmerter?

Aktiv livsstil

Har du brug for hjælp til at komme i form? Eller går du op i din sport og ønsker du vejledning i, hvordan du kan optimere din performance?

Sådan hjælper jeg dig

Det kan du forvente af en konsultation hos mig

Undersøgelse

Ud fra en samtale og en fysisk undersøgelse skabes et klart og tydeligt billede af dine smerter og udfordringer. 

På den baggrund skræddersyes behandlingen, så du kan opnå det bedst mulige resultat.

Behandling

Behandlingen indeholder råd og vejledning, samt manuel behandling, som fx ledmanipulation og mobilisering, samt teknikker rettet mod muskler og bindevæv. ​

Formålet med teknikkerne er at give smertelindring, og hjælpe dig med at få gang i kroppen.

Vejledning

Du får en overskuelig plan med øvelser, råd og vejledning med, hvad du kan gøre for at forbedre din situation og fremadrettet vedligeholde dine forbedringer.

​Planen er tilpasset dig og din hverdag, så den er nem og motiverende at udføre i en travl dagligdag.

Konsultationer og priser 2022

Bemærk, der gives ikke tilskud fra den offentlige sygesikring, men du kan få tilskud fra “danmark”, og mange forsikringer dækker også osteopati.

Forsamtale

199,-

Er du i tvivl om osteopati er noget for dig, så kom ind til forsamtale, hvor vi kan afklare hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig.

Afsat op til 20 min

Anbefales til nye patienter

Udvidet konsultation

699,-

Jeg sætter ekstra tid af, så jeg kan få et tydeligt billede af dine udfordringer, og skræddersy den helt rigtige behandlingsplan til dig. Du modtager behandling og vejledning.

Afsat op til 60 min

Behandlingsforløb

Normal pris: 3543,-

2999,-

Har du et problem, der kræver flere behandlinger, eller har du brug for hjælp til at få din krop i bedre form, så vælg dette forløb.

  • Udvidet konsultation
  • 3 normale konsultationer
  • 3 opfølgende konsultationer

Forløbet skal anvendes indenfor 1,5 år fra købsdatoen

Om osteopati

Hvis osteopati er nyt for dig, så læs mere om det her.

Hvad er osteopati?

Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession (lige som fx læge, sygeplejerske, kiropraktor og fysioterapeut).

I behandlingen bruger en osteopat sine hænder til at undersøge og udføre manuelle teknikker. Teknikkerne kan være ledmanipulationer og -mobilisering, samt teknikker rettet mod muskler og bindevæv. Formålet er at give smertelindring, og hjælpe dig med at få gang i din krop.

Udover den manuelle behandling giver en osteopat også råd og vejledning, fx ift. smerter, søvn, kost og træning. Det er for at sikre dig de bedste forudsætninger for, at du får styr på dine problemer.

Hvad kan behandles med osteopati?

En osteopat hjælper spædbørn, børn og voksne med smerter og problemer i bevægeapparatet, men også personer, der har problemer med organsystemet. Det kan fx være personer med:

  • Hovedpine, fx spændingshovedpine og migræne.
  • Ryg- og bækkensmerter.
  • Benproblemer, fx hofte-, knæ- og ankelsmerter.
  • Armproblemer, fx skulder-, albue og håndsmerter.
  • Kredsløbsproblemer, fx dårligt kredsløb, vejrtrækningsproblemer.
  • Mave-/tarmproblemer, fx forstoppelse, refluks.

Hvor mange behandlinger skal jeg bruge?

Det kommer an på din situation, og det er altid nemmest at vurdere efter første behandling. Oftest er én behandling ikke nok – især ikke, hvis man har gået med udfordringerne i lang tid.

Der er også tilfælde, hvor der skal andre fagpersoner på banen for at hjælpe dig. Min store erfaring med forskellige sundhedsfaggrupper gør, at jeg kan hjælpe dig med at finde frem til de relevante personer. Det er vigtigt for mig, at vi får fundet frem til den bedste hjælp til dig. 

Hvad er forskellen på osteopati og kiropraktik?

Både kiropraktik og osteopati stammer fra USA, og kom frem nogenlunde samtidig. De to fag har det tilfælles, at både en kiropraktor og en osteopat bruger sine hænder til at undersøge og behandle patienten (manuel undersøgelse/behandling).

Begge behandlingsformer anvender mobilisering og manipulation (”knæk”) af led, samt bløddelsbehandling (fx tryk og stræk) af muskler, sener og bindevæv. Den manuelle behandling har til formål at fjerne og lindre smerter.

Både osteopater og kiropraktorer giver også vejledning ift. bl.a. træning/bevægelse og smerter. Osteopater giver også i nogle tilfælde vejledning ift. kost, søvn og stress.

Den største forskel mellem en kiropraktor og en osteopat er, at kiropraktorens primære fokus er bevægeapparatet (muskler og led), mens en osteopat udover bevægeapparatet også har fokus på organsystemet, og ser også patienter med fx fordøjelses- og vejrtrækningsproblemer. Osteopater slår sig op på at have en helhedsorienteret behandling.

En konsultation hos en osteopat er oftere af længere varighed (30-60 min), hvor den hos en del kiropraktorer er kortere.

Hvad er forskellen på osteopati og fysioterapi?

Både en fysioterapeut og en osteopat bruger sine hænder til at undersøge og behandle patienten (manuel undersøgelse/behandling).

Begge behandlingsformer anvender bløddelsbehandling (fx tryk og stræk) af muskler, sener og bindevæv, samt mobilisering af led. Osteopater er også uddannet i manipulation (”knæk”) af led, hvor fysioterapeuter kun anvender denne behandlingsform, hvis de har efteruddannet sig til det.

En af de større forskelle mellem en fysioterapeut og osteopat er, at en fysioterapeuts primære fokus er bevægeapparatet (muskler og led), samt kredsløbet (hjerte/lunge), mens en osteopat udover bevægeapparatet og kredsløbet, også har viden om de andre organsystemer i kroppen. Fx ser osteopater også patienter med fx fordøjelsesproblemer. Osteopater slår sig op på at have en helhedsorienteret behandling.

En stor del af fysioterapi er træning, og fysioterapeuter hjælper ofte personer med at få (genop)trænet deres fysik, fx efter en skade. Her er osteopati som udgangspunkt mindre træningsorienteret.

Kan jeg få lægehenvisning til osteopati?

Nej, der er ikke tilskud fra det offentlige til osteopati. 

Hos Billund Osteopati er fysioterapi, fx i form af vejledning i bevægelse og træning, også en ydelse, der tilbydes. Men da jeg er specialiseret fysioterapeut og ikke har noget ydernummer (aftale med det offentlige) gives der ikke tilskud fra det offentlige.

Til gengæld giver Sygeforsikringen ”danmark” tilskud til både fysioterapi og osteopati. 

Ligeledes dækker en række forsikringsselskaber fysioterapi udenfor overenskomst (uden henvisning) og osteopatisk behandling. Undersøg din forsikringspolice (privat eller via arbejde) og se om den dækker.

Find klinikken

Klinikken er åben for konsultationer mandag, onsdag og torsdag.

Adresse

Du finder klinikken i Sundhedshuset på adressen:

Granvej 2E, stuen
7190 Billund

Parkering

Mulighed for 2 timers gratis parkering foran (langs Granvej), eller bagved Sundhedshuset (indkørsel fra Hovedgaden eller Ole Kirksvej). Husk at registrere din bil (nummerpladen) på skærmen i venteværelset.

Har du spørgsmål?

Send mig en besked

Eller

Bliv ringet op

Jeg ringer, når jeg har telefontid mellem kl. 12.15-12.45 mandag, onsdag eller torsdag.